OM MIG

Velkommen til DinKostvejleder.dk

Mit navn er Monica Bodeholt. Jeg er 38 år, gift med Rasmus og vi har 4 børn i alderen fra 4-17 år. Udover det så består familien også af 2 hunde og en kat. Vi bor i et dejligt hus i Faxe på Sydsjælland. 
Som så mange andre kvinder har mine graviditeter sat sine spor på min krop. Jeg har derfor i årevis forsøgt mig med alverdens slankekure, herunder pulverkure, suppekure og nul-kulhydrater-kure, men uden held.

Desuden har jeg igennem flere år brugt undskyldningen, at jeg ikke havde tid pga. familie, hus og have, job og uddannelse. 
Men under min uddannelse til Social -og sundhedsassistent, er jeg blevet klogere på, hvordan kroppen reagerer på det, som vi indtager.

Jeg har lært, at den mad, som vi indtager i løbet af en dag, har stor betydning for vores vægt. Derudover så kræver det viljestyrke og motivation at tabe sig. Det er de vigtigste forklaringer på, at det er så svært at tabe sig. 

Igennem de senere år har jeg brugt tid på at udvikle metoder, som virker og holder for mig, og som jeg kan gennemføre med succes - også selvom jeg har en travl hverdag. 

Baseret på mine egne erfaringer ved jeg nu: 
Hvad der skal til for, at du lykkedes med at tabe dig. 
Det behøver ikke at være svært, hvis man griber det rigtigt an. 
Glem de skide slankekure!

Derfor har jeg nu viet mit liv til, at hjælpe andre med at ændre deres kost ud fra nogle meget simple principper: 

- Glem diverse formaninger
- Sæt de rigtige og ikke mindst realistiske mål
- Lav om på dine vaner i DIT eget tempo
- Gør det ikke besværligt for dig selv - Du skal kunne handle ind i almindelige supermarkeder
- Med flere

Jeg glæder mig til, at dele min viden og erfaringer med dig fremover. 

Kærligst Monica


Email Facebook Pinterest Twitter LinkedIn Favorites More

 
Design by Free WordPress Themes | Bloggerized by Lasantha - Premium Blogger Themes | Facebook Themes